Ny dinosaur fundet: Modbydelig, lille og rå

Den nye art giver ifølge en ny fossilundersøgelse dybere indblik i æraen, før dinosaurerne overhalede andre reptiler og herskede på Jorden.

14. januar 2011 af Ker Than, National Geographic News

"Det her er det mest fuldstændige billede, vi har af en stamfader til rovdinosaurerne - hvordan den så ud helt i starten," siger Paul Sereno, der er en af ophavsmændene til undersøgelsen. "Den var lille, men modbydelig og var et hurtigt dyr."

Eodromæus er en af de tidligste dinosaurer, man kender. Den var kun omkring 1,3 m lang og har kun lige gået et voksent menneske til knæene. Men den uanselige lille dinosaur er forfader til theropoderne (rovdinosaurerne), heriblandt Tyrannosaurus rex og den "skrækkelige klo", Deinonychus, viser den nye undersøgelse.

Ligesom sine frygtindgydende efterkommere havde Eodromæus en lang, stiv hale og en speciel bækkenform. Desuden havde den luftsække i halsknoglerne, som måske har haft med vejrtrækningen at gøre, og desuden er et yderligere bevis på, at theropoderne senere udviklede sig til nutidens fugle.

Måske er du interesseret i ...

Læs også