Skandinaviske dinosaurrester findes primært på Bornholm og i Sverige.

© SHUTTERSTOCK/YURIY PRIYMAK/STOCKTREK IMAGES/GETTY IMAGES/ MICHAEL B.H.

Forskere har fundet dinosaur-fodspor i Skandinavien

Forskere har fundet fodspor, tænder og knoglestumper fra op mod 20 forskellige dinosaurer, der levede i det område, der i dag er Skandinavien.

30. august 2017 af Malene Breusch Hansen, Illustreret Videnskab

Flere dinosaurarter har vandret rundt i det område, som i dag hedder Skandinavien. 

Fodspor, tænder og knoglestumper er fundet fra omkring 20 forskellige dinosaurer – størstedelen i Sverige. 

>> Læs mere om de forhistoriske kæmpedyr - køb vores blad her.

Klimaet i Skandinavien under dinosaurernes dominans på Jorden passede fint til kæmpeøglerne. 

ANKYLOSAURIDAE SAICHANIA:

Ankylosauridae saichania var en to tons tung planteæder. Dyrets krop var stærkt pansret med pigge. Dinosauren forsvarede sig mod rovdyr med sin hale, som dyret slog med som en kølle.

DROMAEOSAUROIDES BORNHOLMENSIS:

Dromaeosauroides bornholmensis var en mindre rovdinosaur, som var omkring tre meter høj over skuldrene. Dyret var i familie med den hurtige dinosaur Velociraptor, og arten havde en tæt fjerdragt.

Dinosaurerne stortrivedes i det skandinaviske klima

Dengang lå det nordlige Europa væsentligt tættere på ækvator, og den globale temperatur var samtidig en del højere end i dag - særligt i de arktiske områder. Forholdene gjorde klimaet i Skandinavien subtropisk.

Sedimenter fra dinosaurernes storhedstid i de geologiske perioder trias, jura og kridt ligger dog gemt væk langt under jordoverfladen de fleste steder i Skandinavien.

Mange af sedimenterne ligger som ren kalk aflejret under havet, hvor forskerne ikke kan komme til at grave efter dinosaurresterne, og derfor er kun få dinosaurrester fundet i Skandinavien.

Skandinaviske dinosaurrester findes primært på Bornholm og i Sverige. 

Måske er du interesseret i ...

Læs også