Dinosaur med kæmpelår fundet

En ny dinosaur, der brugte sine "ekstremt kraftfulde" lår til at sparke rovdyr, havde sandsynligvis et iltert temperament oven i hatten, siger eksperter.

25. februar 2011 af Christine Dell'Amore, National Geographic News

Den 14 m lange Brontomerus mcintoshi havde et enormt blad på sine hofteknogler, der fungerede som vedhæftning for stærke muskler, viser en ny undersøgelse.

"Den slags ting opstår ikke ved et tilfælde. Det er helt klart noget, der har haft en funktion," siger Mathew Wedel, der er blandt ophavsmændene til studiet.

Holdet har en teori om, at dinosauren, en art sauropod eller planteæder, der luntede omkring på fire ben, brugte sine kæmpemæssige ben til enten at bevæge sig rundt i bakket terræn eller tildele rovdyr nogle "gode, hårde" spark, siger Mathew Wedel, der er hjælpeprofessor i anatomi på Western University of Health Sciences i Californien i USA.

Brontomerus, der betyder "tordenlår" på græsk, har måske ligefrem angrebet på samme måde som nutidens høns og nådesløst sparket og stampet sine angribere ihjel, tilføjer han.

"Jeg kan forestille mig, hvilket voldsomt temperament disse sauropoder må have haft," siger Mathew Wedel.

I begge tilfælde "har du en lille hjerne, du er konstant på vagt over for kødæderne omkring dig, og du prøver at beskytte dine unger."

"Ekstrem" dinosaur levede i et fortidigt Serengeti

Tordenlårs knogler blev først fundet i 1994, da forskere i det østlige Utah i USA reddede dele af to skeletter af den dengang uidentificerede dinosaur ud af et stenbrud med fossiler, som ellers var blevet plyndret.

Da Mathew Wedel og hans kolleger undersøgte knoglerne i 2007, gik det op for dem, at de havde fundet en ny art og tilmed en "ekstrem" en af slagsen, siger Mathew Wedel. Formerne på den nyopdagede arts knogler viste således, at den havde de største benmuskler på nogen sauropod, man indtil da havde fundet.

B. mcintoshi havde formentlig brug for den slags ekstreme forsvarsvåben for at bekæmpe "skrækindjagende" kødædere som Deinonychus (billedet) og Utahraptor (billedet), rovdinosaurer, der levede side om side med planteæderen for omkring 110 millioner år siden i den første del af kridttiden, siger han.

De forhistoriske dyr levede i et landskab, der mindede om Serengeti i Afrika og var fyldt med floder og mudderhuller og var karakteriseret af vidtstrakte, tørre højlandsområder, bemærker Mathew Wedel. Hjorde af kolignende planteædere ved navn Tenontosaurus bredte sig over sletterne.

"Hvis jeg kunne sende dig tilbage i tiden i en tidsmaskine, ville det være ligesom at tage på safari, bortset fra at du ville få brug for noget mere robust end en Land Rover, måske en kampvogn," siger han.

"Sauropoderne var formentlig smukke dyr, hvis man var langt væk og havde en kikkert," tilføjer han.

"Men tæt på [var de] efter al sandsynlighed et mareridt."

Måske er du interesseret i ...

Læs også