Derfor har kæmpeblæksprutter store øjne

Kæmpeblæksprutter har øjne på størrelse med middagstallerkener – to-tre gange større end hos andre dyr. Men de ser ikke særligt godt. Hvorfor har udviklingen gjort øjnene så store?

Kæmpemæssige blækspruttehornhinder. De udgør dog en relativt lille del af dyrets tallerkenstore øjne (arkivbillede).
Marty Melville, Getty Images
Kæmpemæssige blækspruttehornhinder. De udgør dog en relativt lille del af dyrets tallerkenstore øjne (arkivbillede).

I 2007 fangede fiskere i Rosshavet ved Antarktis den største intakte blæksprutte, der nogen sinde er gået i nettet. Den døde kolosblæksprutte af arten Mesonychoteuthis hamiltoni målte 8 m i længden. De frøs hurtigt eksemplaret ned, og det forblev nedfrosset, indtil et hold forskere kunne tø blæksprutten op på Museum of New Zealand.

Da forskerne dissekerede den 495 kg tunge blæksprutte, blev de forbløffede over dens øjne, der målte 27 cm i diameter, hvilket svarer til størrelsen af øjnene hos den anden kæmpeblæksprutteart, Architeutis.

"Vi kendte ikke til andre dyr med øjne, der var bare tilnærmelsesvis så store. Der var et kæmpe spring mellem dem og øjnene hos alle andre dyr," siger Dan-Eric Nilsson, der er biolog på Lunds universitet og har stået i spidsen for undersøgelsen.

Store øjne, men hvorfor?

Dan-Eric Nilsson begyndte at undre sig: Hvorfor har de to store blækspruttearter, kolosblæksprutten og kæmpeblæksprutten, udviklet så store øjne, og hvordan gør dyrene brug af dem?

Kolosblækspruttens leveområde, som er omkring 1000 m under vandet, er totalt mørkt, og derfor skulle man tro, at øjnene er så store for at kunne indfange mere lys.

Men Dan-Eric Nilssons og hans kollegers matematiske modeller afslørede, at vandets optiske egenskaber begrænser øjets evne til at skelne typiske genstande som f.eks. byttedyr under vandet. Tilsyneladende giver de enorme øjne ikke nogen synsmæssige fordele.

Tværtimod viser dataene, at det er formålsløst for et øje at vokse sig større end en appelsin, i hvert fald hvad angår undervandssyn. Denne konklusion synes at blive bekræftet ved et kig på øjnene hos andre dyr, der lever i de samme havområder.

"Der er masser af dyr dernede, nogle lige så store som kæmpeblæksprutten, men deres øjne var ikke tilnærmelsesvis så store. Så svaret handlede ikke bare om at kunne se bedre i mørke," siger han.

Kæmpeblæksprutter ser lyset

Men eftersom øjne er "dyre" for kroppen at udvikle og vedligeholde, måtte der være en grund til deres størrelse, tænkte Dan-Eric Nilsson.

Holdets modeller afslørede, at hvad kolos- og kæmpeblækspruttens overdimensionerede pupiller og nethinder manglede i skarpt syn på korte afstande, havde de til gengæld i ekstrem langsynethed. Bløddyrenes syn er udviklet til at kunne se meget store genstande på afstand – ligesom hos de kaskelothvaler, der lever af blæksprutterne.

Uanset hvor store øjnene eller genstandene er, er mørket dog et problem for synet.

Med deres store evne til at indfange lys er blæksprutteøjne ifølge undersøgelsen i stand til at opfange selv et svagt skær på over 100 meters afstand.

Det er da heller ikke tilfældigt, at når en kaskelot bevæger sig gennem vandet, forstyrrer den bittesmå, selvlysende livsformer og trækker derved et svagt lysende spor efter sig, der virker som et utilsigtet advarselstegn til blæksprutter.

Dan-Eric Nilsson håber nu at kunne bruge de samme modeller til at afsløre, hvordan andre skabninger bruger deres øjne på dybt vand, og dermed få lidt mere at vide om, hvordan de lever.

"Der er så utilgængeligt dernede, så modellerne er en måde at indsamle viden på," siger han. "Jeg tror, at den model, vi har udviklet, kan bruges til at finde ud af, hvilke slags ting andre dyr kan se dernede."

"Det er en metode, vi kan bruge til at begynde at kortlægge økologien i et område, hvor det er næsten umuligt for os at foretage observationer."

Undersøgelsen af kolos- og kæmpeblækspruttens øjne blev offentliggjort 15. marts af tidsskriftet Current Biology.

Nyt blad: Roms gale kejser

Abonnement: I blad nr. 9 / 2014 kan du læse om Kejser Nero, der dræbte to af sine koner og muligvis sin egen mor. Men var han virkelig så slem?

Fotokonkurrence: Deltag her

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic.

Tilmeld og modtag hver uge:

  • De flotteste billeder
  • De bedste artikler
  • Ugens quiz

Illustreret Videnskab
Historie
National Geographic

Copyright © 2009 Bonnier Publications