Billeder: 80 isbjørne invaderer landsby

Lokket til af et hvalkadaver har op til 80 isbjørne ad gangen invaderet et landsbysamfund i Alaska, muligvis på grund af den store arktiske afsmeltning.

Isbjørne gør sig til gode med det afskårne hoved af en grønlandshval i Kaktovik, Alaska.
Loren Holmes, Alaska Dispatch
Isbjørne gør sig til gode med det afskårne hoved af en grønlandshval i Kaktovik, Alaska.

Hvalrester, der er efterladt af traditionstro inupiat-jægere, har lokket op til 80 isbjørne om dagen til en landsby i Alaska – og det er ifølge nyhedshjemmesiden Alaska Dispatch ny rekord.

Inupiat-jægerne har jaget hvaler hvert år i omkring 50 år i Kaktovik og efterlader gerne noget kød med tanke på især isbjørnene, oplyser Loren Holmes fra Alaska Dispatch. Rovdyrene har lært sig at dukke op ved eskimobosættelserne i North Slope-området lige før jagten og skærpe appetitten ved at gnave sidste års hvalknogler, siger Loren Holmes.

Steven Amstrup, der er chefforsker ved Polar Bear International, siger, at han ikke er overrasket. Isbjørne "er ikke dumme dyr", siger Steven Amstrup. "De ved, på hvilken tid af året kødet begynder at dukke op på stranden."

Klimaforandringer skyld i invasion af isbjørne?

Visse forskere har fremsat den teori, at klimaforandringer og især dette års rekordafsmeltning af arktisk havis kan være skyld i invasionen af isbjørne i Kaktovik. Men økolog John Whiteman siger, at det er for tidligt at sige noget om. "Der findes ikke grundige, omfattende historiske oplysninger om antallet af bjørne på landjorden i Alaska om sommeren," siger John Whiteman fra University of Wyoming i USA via e-mail.

Nyere undersøgelser tyder imidlertid på, at "efterhånden som isen trækker sig længere tilbage mod nord, vil flere bjørne komme op på land om sommeren", siger han. "Og efterhånden som flere bjørne vandrer rundt langs kysten, er det sandsynligt, at flere vil opdage hvalresterne."

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra National Geographic. Tilmeld her:

Nyt blad på gaden

Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.

Deltag i månedens pletskud

Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.

Baggrundsbillede til computerskærmen

Hent et nyt baggrundsbillede til computeren.

Illustreret Videnskab

Spil Quiz Battle

Sådan kommer du igang med succes-spillet - og sådan bliver du mester.

Abonnér og få en nanojakke

Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.

Historie

Hitlers monstertanks

Sådan så en af Hitlers hedeste drømme ud.

Stem