Babysæler drukner og mases ihjel

Grønlandssælens unger er udsatte pga klimaforandringer, viser den første undersøgelse af sin art.

Storme, der knuser havisen, og havvand opvarmet af stigende temperaturer, reducerer det isdække, som grønlandssælerne er afhængige af for at overleve de første kritiske uger af deres liv.

Uden tykke, solide isflader drukner babysælerne eller bliver mast mellem isflager, der er brækket i stykker.

For grønlandssælerne "er god is omkring 30 til 70 cm tyk og dækker 60 til 90 % af vandet", siger havbiolog Garry Stenson, der arbejder for det canadiske fiskeri- og havministerium og er med til at overvåge og vurdere bestandene af grønlandssæler.

Isdækket i den sydlige del af det Nordlige Ishav og i det nordlige Atlanterhav er imidlertid skrumpet med ca. 6 % pr. tiår siden 1970'erne.

Og i takt med, at klimaforandringer fortsat reducerer mængden af god is, vil sælungernes overlevelseschancer sandsynligvis falde de kommende år, siger eksperter. "Når isen er dårlig et givent opvækstssted, overlever stort set ingen unger," siger lederen af undersøgelsen, David Johnston, der er havbiolog på Duke University i USA.

I 2007 døde over 75 % af sælungerne i Canada eksempelvis på grund af dårlige isforhold - i 2010 overlever næsten ingen, siger David Johnston.

Strandede sæler

For at få indblik i, hvordan klimaforandringer påvirker havisen - og hvordan tabet af is påvirker grønlandssælernes unger - har David Johnston og hans kolleger gennemført tre større undersøgelser. Den første i 2005.

Den tredje og seneste undersøgelse sammenkæder for første gang den såkaldte nordatlantiske oscillation - et klimafænomen i det nordlige Atlanterhav - med langsigtede klimaforandringer, havis og sælungers dødelighed.

"Det er uhyre vanskeligt at studere. Der mangler utroligt meget information om sælungers dødelighed," siger David Johnston. "Derfor har vi måttet bruge strandingsoptegnelser."

Det seneste par årtier har grupper af frivillige i den amerikanske delstat New England afpatruljeret deres lokale strande og rapporteret om døde, strandede sæler. Det gav David Johnston og hans kolleger oplysninger om sælungers dødelighed, som kunne sammenholdes med klimaets indflydelse på havisen.

Deres resultater afslørede, at sælungernes dødelighed steg og faldt med tabet af havis som følge af udsving i den nordatlantiske oscillation, der igen skyldes klimaforandringer.

"Det er noget, vi har kendt til i et stykke tid, men det er kompliceret," siger Garry Stenson, der ikke har medvirket i David Johnstons forskning.

Garry Stenson tilføjer, at David Johnstons undersøgelse er "mere tilbundsgående end dem, andre har foretaget".

"Vi ved, at dårlig is påvirker sælungers dødelighed, og at havisen er svundet ind," siger Garry Stenson. "Det må man kunne redegøre for, ellers er man ikke i stand til at forstå udsvingene i bestandene."

Vi kan styre menneskers adfærd

Selv om grønlandssæler ikke er sjældne, er David Johnston og andre forskere bekymrede for dyrenes fremtid.

"Vi bør styre det, som vi kan styre. Vi kan ikke styre sælers forplantningsbiologi, eller hvor og hvordan der fra år til år dannes is i deres yngleområder," siger han.

"Men hvad vi kan styre, er menneskers adfærd."

Undersøgelsen af grønlandssæler blev offentliggjort 4. januar i tidsskriftet PLoS ONE.