Dyret herover, som på billedet vogter over sine æg i sin hjemegn i det nordøstlige Indien, er en af omkring seks mulige nye arter, der tilhører en gådefuld dyregruppe, som kaldes Caecilia eller ormepadder. Derudover repræsenterer de nyopdagede skabninger en helt ny familie af amfibier – familie er niveauet over slægt og art inden for videnskabelig navngivning – fremgår det af de resultater, der blev offentliggjort i dag af tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.
Familien har fået navnet Chikilidae ("Chikila" er en lokal stammes ord for ormepadder), og dens nærmeste slægtninge lever over 11.000 km væk i tropisk Afrika, oplyser holdet bag undersøgelsen.
Det kræver en masse gravearbejde at finde de vanskeligt observerbare dyr, fortæller amfibiebiolog Sathyabhama Das Biju fra University of Delhi, hvis hold har omfattet forskere fra University of Delhi, Natural History Museum i England og Vrije Universiteit i Belgien.
"På grund af deres gravenatur og specielle udseende er de meget vanskelige at se over jorden," siger han. De over 2000 timer, der i alt er brugt på at grave under den tropiske underskov, har frembragt seks formodede nye arter, hvoraf de tre nu er bekræftet, tilføjer Sathyabhama Das Biju.
Tag på mammut-jagt og find ud af om det er en god idé at genoplive uddøde arter.
Deltag i National Geographics månedlige fotokonkurrence her. Vinderen får sit billede offentliggjort i magasinet.
Bliv abonnent for 69 kr. og få en revolutionerende jakke imprægneret med nanopartikler.