Sørger gorillaer og chimpanser?

En naturopsynsmand har set en hungorilla, der tilsyneladende sørgede over sin to uger gamle unges død. Gorillaen, der hedder Ruzuzi, beholdt liget hos sig i over en uge. Se også et videoklip af en flok chimpanser, der tilsyneladende sørger.

30. maj 2011 af Stefan Lovgren, National Geographic News

I Virunga Nationalpark i Congo (Kinshasa) lykkedes det i sidste måned opsynsmand Innocent Mburanumwe at tage billeder af den nyslåede mor, Ruzuzi, der så ud til at sørge over sin mindre end to uger gamle baby.

Ifølge Innocent Mburanumwe beholdt Ruzuzi liget hos sig i over en uge.

Man har længe vidst, at gorillaer viser omsorg for de døde. Innocent Mburanumwe har således ved mindst tre lejligheder set adfærd, der mindede om Ruzuzis.

Se video af chimpanser, der tilsyneladende sørger

© 2011 National Geographic; video med tilladelse fra K. A. Cronin and E. van Leeuwen

Sørger chimpanserne over, at den ni år gamle han og en unge er døde?

Forskerne tøver med at bruge ordet "sørge", men mindst én kan godt forestille sig, at billederne vil få folk til at "tænke et øjeblik over, hvad der kan foregå i hovedet på andre primater".

Forskere modstår fristelse til at pådutte dyr menneskelige følelser

Jan Ramer, der er dyrlæge i Virunga, siger, "Selv om vi ikke kan vide med sikkerhed, hvad der foregår i deres hoveder, ser det i hvert fald ud, som om nogle gorillaer sørger eller ikke accepterer, at artsfællen er død.

"Da en voksen hun døde sidste år, blev dens tre sønner ved liget i 24 timer," tilføjer Jan Ramer, der er regional leder af Mountain Gorilla Veterinary Project og har studeret bjerggorillaer siden midten af 1980'erne.

"Jeg tror på, at de var kede af det og forvirrede, og sådan har jeg det også selv, når jeg sørger over noget."

Måske er du interesseret i ...

Læs også