Læs også

De aber efter

Frække bavianer stjæler mad i Sydafrika

På Kaphalvøen i Sydafrika er folk ikke særlig begejstrede for bavianer. De frække bavianer stjæler mad fra mennesker, som til gengæld skyder dem med paintball-pistoler.

6. marts 2013

Allerede i 1950'erne begyndte bavianer at stjæle mad fra folk på Kaphalvøen i Sydafrika. Siden er de kun blevet frækkere.

Af de 16 flokke af bavianer i området finder kun én udelukkende føde i naturen. De andre foretrækker mad fra huse, biler og skraldespande. Bavianerne åbner døre, river vinduer ud og fjerner tagsten, siger Justin O'Riain fra en forskningsenhed, der studerer bavianer.

Bavianer og mennesker 'bør ikke leve sammen'

Opsynsmænd holder øje med banderne og bruger paintball-pistoler for at holde dem i naturen. Kontakt mellem bavianer og mennesker kan skade begge – bavianer kradser og bider, og mennesker slår dem nogle gange ihjel – og dyrene kan sprede sygdomme.

For begge parters skyld "bør bavianer og mennesker ikke leve sammen", siger Justin O’Riain.

Måske er du interesseret i ...

Læs også