Læs også

De aber efter

Aben, der blev sendt ud i kulden

Klimaforandringer, jægere og skovhugst har presset den gyldne stumpnæseabe til at leve i ekstrem kulde.

17. februar 2011 af Jennifer S. Holland

Højt oppe i Qin Ling-bjergene i det centrale Kina har en lille pelsklædt abe med et spøjst ansigt erobret et nådesløst landskab. Den gyldne stumpnæseabe er en af fem beslægtede arter, som engang fandtes i stort antal, men hvis udbredelsesområder svandt ind med klimaforandringerne efter den seneste istid.

De tilbageværende grupper lever i territoriale flokke, der kan bestå af over 400 dyr. De trues nu af skovhugst, bebyggelse og jægere, der går efter deres kød, pels og knogler, fordi de efter sigende har helbredende egenskaber. Mange af aberne er blevet isoleret oppe i bjergene i næsten 3000 meters højde, hvor de klarer sig igennem de lange vintre takket være den eftertragtede pels.

Der er ca. 20.000 eksemplarer af den gyldne stumpnæseabe tilbage i verden. Godt 4000 af dem lever i den bjergegn, hvor de kinesiske myndigheder har etableret naturreservatet Zhouzhi for at værne om arten. Dens latinske navn, Pygathrix (også kaldet Rhinopithecus) roxellana, menes at være inspireret af en stumpnæset konkubine, der i 1500-tallet tilhørte en sultan. Aben lever både inden for og uden for reservatets grænser. Den har måttet tilpasse sig meget for at overleve og klarer sig på proteinfattige lavarter og bark. Den gyldne stumpnæseabe lever i store sociale netværk, som gør det lettere for den at klare sig imod rovdyr som f.eks. træleoparder.

Mødre har en højere rang end ufrugtbare hunner, og hanner med mange hunner får høj status. Det gør de hanner også, der udviser “mod og ihærdighed”, siger biolog Qi Xiao-Guang fra Northwest University i Xian, Kina. Der kan opstå kampe om territorier mellem flokkene, og “hannerne viser, hvor stærke de er, ved at slås og tvinge fjenderne væk”.

Territoriale dyr som disse primater puster sig ofte op i stedet for at angribe for selv at undgå at komme til skade.

Men hvorfor ser de så underlige ud? Det vides ikke med sikkerhed, men abeforsker Nina Jablonski fra Pennsylvania State University, USA, formoder, at den flade snude er udviklet for at modstå ekstrem kulde, “der ville give forfrysninger i bare, udsatte, kødfulde næser”.

Måske er du interesseret i ...

Læs også