Abe Ham Nasa

Efter sin indsats blev Ham pensioneret og levede i 17 år som pensionist i to zooer.

© NASA

3 dyr der erobrede rummet for os

I rumalderens barndom kæmpede forskerne med en stor gåde: Kan mennesker overleve i det vægtløse rum? Løsningen blev at sende dyrepionerer af sted, som i videnskabens navn testede de ekstreme forhold og banede vejen for os.

8. november 2017 af Lea Holyze /Illustereret Videnskab

1. Abe knoklede i rumkapsel - 1961

FORSØGET: Chimpansen Ham fik status af amerikansk rumpioner, da han blev sendt af sted med Project Mercury i januar 1961. 

Forsøget gik ud på at teste, om Ham kunne løse arbejdsopgaver i rummet. Aben var trænet til at trække i et håndtag, når en blå lampe lyste. 

Gjorde han ikke det, fik han straks et lille elektrisk stød via små elektroder på kroppen.

GÅ PÅ OPDAGELSE I UNIVERSET med et abonnement på Illustreret Videnskab

DET LÆRTE VI: Ham trak flittigt i håndtaget under rumrejsen – i gennemsnit kun et sekund langsommere end på Jorden. Forskerne vidste nu, at levende væsner kan arbejde i rummet.


2. Frøer formerede sig i rummet - 1992 

Allerede i 1970 blev oksefrøer testet på rumflyvninger. Her bliver mikroelektroder sat på for at måle kropsfunktioner.

© GETTY/ALL OVER

FORSØGET: Fostre fra en hunfrø i et meget tidligt stadie (embryoner) var ombord på NASA’s rumfærge Endeavour i 1992. 

Halvdelen blev ruget ud i vægtløshed, mens den anden halvdel blev udruget i en centrifuge, der simulerede almindelig tyngdekraft. 

Mysteriet for forskerne lå i, at når et æg deler sig, opstår der på et tidspunkt en asymmetri, hvor det bliver tydeligt, hvad der er højre og venstre. 

Teorien var, at ægget blandt andet orienterede sig efter tyngdekraften. 

Forsøgene i rummet viste imidlertid, at fostre sagtens kan udvikle sig uden tyngdekraft. I 1995 gennemførte amerikanske forskere også kunstig inseminering af æg på rumfærgen Atlantis.

DET LÆRTE VI: Frøer kan snildt undfanges og fødes i vægtløshed – og det samme gælder sandsynligvis også mennesker.


3. Fisk tilpassede sig - 1998

Østerspaddefisk finder hurtigt alternativer til tyngdekraften.

© NASA

FORSØGET: Som alle andre hvirveldyr har fisk en balancesans, der er styret af tyngdekraften. Men hvad sker der med nervesystemet, når balanceorganet er sat ud af kraft i vægtløshed? 

På en mission med rumfærgen Columbia udførte forskerne hele 23 eksperimenter med østerspaddefisk for at se, hvordan deres hjerner og nerver reagerede på de uvante forhold.

DET LÆRTE VI: Nervesystemet viste sig at være det mest tilpasningsdygtige system i kroppen. Fisk vænner sig for eksempel hurtigt til at svømme med ryggen mod lyset uden tyngdekraften som ledetråd.

Måske er du interesseret i ...

Læs også