Bange for at tabe

Er der et enkelt ord, som sammenfatter den eksistentielle tilstand i Singapore, er det kiasu, et begreb, der betyder “bange for at tabe”.

I et samfund, hvor skoleelever opdeles i testbaserede grupper fra en alder af ti år (de højest­rangerende trin betegnes “speciel” og “ekspres”; “almindelig” er vejen for dem, der har kurs mod et arbejde på en fabrik eller i servicesektoren), siver kiasu tidligt ind og resulterer med tiden i højt begavede ingeniørstuderende og falliske skyskrabere med en Bulgari-forretning i gadeplan.

Singaporeanere går op i at være nummer ét i alt, men i en kiasu-verden er sejren aldrig helt sød, da frygten for ikke at vinde næste gang altid følger med. Da havnen i Singapore, det travleste containercentrum i verden, blev slået af Shanghai i 2005, hvad angår samlet ekspederet fragttonnage, var det en national katastrofe.

Som del af forberedelserne til fejringen af nationaldagen blev jeg trakteret med et særdeles imponerende eksempel på kiasu. Singapores væb­nede styrker opførte betvingelsen af en gruppe “terrorister”, som havde skudt seks blom­sterbærende børn i røde trikoter og efterladt dem “døde” på scenen.

“Vi er ikke Nordkorea, men vi prøver,” sagde en tilskuer som en kommentar til de rullende kampvogne, hurtige Apache-helikoptere og øresønderrivende kanonsalutter med 21 skud. Man hører det hele tiden: Den eneste måde, Singapore kan overleve på, omgivet, som landet er, af enorme naboer, er ved konstant at være på vagt. Militærbudgettet var i 2009 på 65 mia. kr. eller 5 % af brut­to­faktorindkomsten (BFI) – forholdsmæssigt et af de største i verden.

Man ved aldrig, hvor truslen vil komme fra, eller hvilken form den vil tage. Sidste sommer var alle i panik over svineinfluenzaen. Maskebærende sundhedsvagter var placeret rundt omkring i byen. Lørdag aften kunne man slet ikke komme ind på en natklub på den trendy Clarke Quay uden først at få et termometer holdt op mod panden af en dørmand, lige meget hvor tjekket man var klædt på. Det var en del af den endeløse singaporeanske belejringstilstand. Mange af lejlighederne i nyere alment boligbyggeri har et beskyttelsesrum med tilhørende ståldør. Efter et stykke tid bliver oplevelsen af fare en del af en; en ting, man ikke ser særlig meget af i Singapore, er politi. “Betjentene er i vores hoveder,” siger en indbygger.

• Forrige Side 5 af 8 Næste